Bryder du dit hoved med at finde ud af, hvilken sengestørrelse du skal købe? Vi forstår dit dilemma. Derfor finder du her en simpel sengeguide til at hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.
Hvis du ønsker den samme størrelse seng, som du har lige nu, skal du blot finde et målebånd frem og måle din nuværende seng. Samtidig kan det være en god idé at måle din seng uanset hvad, da det herved hjælper dig med at beslutte, om du ønsker en større eller en mindre seng samt hvilke mål, du skal kigge efter.
De mest populære sengestørrelser på markedet
Der findes et hav af sengestørrelse på markedet i dag, hvorfor det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad du lige præcis har brug for.
King Size-seng: En King Size-seng er det, vi også kalder for en meget stor dobbeltseng. Denne type af seng måler enten 200 eller 210 centimeter i længden samt 200 eller 210 centimeter i bredden. Det er en ekstra stor seng, hvor der er god plads til at brede sig.
Queen Size-seng: En Queen Size-seng måler mellem 160 og 180 centimeter i bredden og 200 centimeter i længden. Denne størrelse giver dig mulighed for at sove komfortabelt og samtidig have masser af benplads. Det er det, vi også kalder for en dobbeltseng. Køb her.
Enkeltseng: Hvis du sover alene, kan du nøjes med at vælge en enkeltseng. Denne seng måler typisk mellem 80 og 90 centimeter i bredden og 200 centimeter i længden. Der er derfor rigelige med plads til en enkelt person.